Klublove

Klubbens navn er: Kongerslev og Omegns Rideklub
Forkortelse: KORK
Klubbens hjemsted er: Aalborg Kommune

 

§ 2.

Klubbens formål er:

at styrke fællesskabet omkring hestene
at fremme interessen for ridesporten
at få et tilholdssted for børn og voksne til socialt samvær

 

§ 3.

Rideklubben er ikke medlem af Dansk Rideforbund under Dansk Idrætsforbund, dog er klubben og hvert enkelt medlem forpligtiget til at rette sig efter de to nævnte forbundslove, reglementer og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

 

§ 4.

I rideklubben kan optages senior- og juniormedlemmer. Passive medlemmer kan optages i klubben uden ret til at deltage i ridesportslige aktiviteter. Unge mennesker kan kun optages som juniormedlemmer til og med det år, de fylder 18 år.

 

§ 5.

Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke personligt for klubbens gæld eller andre forpligtelser.

 

§ 6A.

Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantæne. Medlemmet skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemning finder sted. Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.

 

§ 6B.

I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsam-lingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på ⅔ af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne). Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig.

 

§ 7.

Medlemskontingent godkendes på generalforsamlingen. Kontingentet opkræves 2 gang årligt, og forfalder 1. april og 1. oktober. Er kontingentet ikke betalt senest 3 måneder efter forfaldsdag, kan medlemmets rettigheder ophøre, og vedkommende kan kun optages på ny mod betaling af restance samt kontingentpåløb, indtil lovlig udmeldelse har fundet sted. Forfalden kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder.

Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter at have modtaget påkrav herom.
Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar overfor generalforsamlingen.

 

§ 8.

Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, der alle skal være fyldt 18 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Kasserer kan vælges uden for bestyrelsen.
Der vælges 2 juniorrepræsentanter samt 2 juniorsuppleanter. De valgte må ikke være fyldt eller fylde 27 år i det år, de vælges.

Alle aktive medlemmer har stemmeret.
Der afgår hvert år henholdsvis 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 juniorrepræsentant første gang ved lodtrækning. Alle suppleanter afgår hvert år.

I tilfælde af vakance for formand eller andet bestyrelsesmedlem indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes pladser er vakante, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling.
Efter indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny.

Bestyrelsen nedsætter efter behov et antal primære udvalg med et bestyrelsesmedlem som formand.
Genvalg kan finde sted.

 

§9

Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, men i øvrigt efter behov eller på forlangende af mindst 3 bestyrelses-medlemmer.

Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved simpelt flertal, se dog § 6A. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende og i dennes forfald næstformandens. For at gyldig bestyrelsesbeslutning kan tages, må mindst ⅔ af bestyrelsens medlemmer være til stede og deltage i afstemningen. Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted.

Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne, og et beslutningsreferat underskrives ved det enkelte mødes afslutning. Ved møder med enkeltpersoner eller offentlige myndigheder m.m. underskrives protokollen af bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøde.

§ 10.

Bestyrelsen disponerer over klubbens midler og varetager dennes tarv på bedste måde. Prokura kan meddeles to i forening, f.eks. formand/næstformand – kasserer, der er bemyndiget til at underskrive de dokumenter om køb, salg og anden afhændelse samt pantsætning, som er en følge af generalforsamlings-beslutninger, der er truffet herom i medfør lovens § 11.
Der bør ikke meddeles eneprokura.

 

§ 11.

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen.
Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 31. december. Tiden og stedet for generalforsamlingen skal, tillige med dagsorden og de af bestyrelsen fremsatte forslag og indkomne forslag, annonceres generalforsamlingen 14 dage før på klubbens hjemmeside og med opslag i rytterstuen, hvor dagsordenen ligeledes er tilgængelig.
Medlemmer over 18 år har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen, hvis de har betalt kontingent og været medlem af klubben i mindst 3 måneder.

 

Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

1 Valg af dirigent
2 Bestyrelsen aflægger beretning
3 Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
4 Fastsættelse af kontingent.
5 Behandling af indkomne forslag.
6 Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7 Valg af suppleanter til bestyrelsen.
8 Valg af juniorrepræsentant og juniorsuppleant.
9 Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
10 Eventuelt.

 

§ 12.

Til forandring af lovene kræves en majoritet på ⅔ af de afgivne stemmer.

 

§ 13.

Regnskabsåret går fra 1. januar – 31. december. Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse efter revision af en på den ordinære generalforsamling, for et år af gangen valgte revisor. Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse og kan rekvireres af klubbens medlemmer.

 

§ 14.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne anser det for nødvendigt, eller når mindst 20% af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden.

 

§ 15.

Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsningen vedtages ved mindst ¾ af de afgivne stemmer.
Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt flertal.
Ved opløsning skal eventuelle aktiver bruges til genetablering af de lejede arealer, evt. restbeløb tilfalder medlemmerne.

Vedtaget på generalforsamlingen onsdag den 11/2 – 2009.

Bestyrelsen har konstitueret sig efter generalforsamlingen 2022 således:

Formand: Birgitte Nielsen
Næstformand: Merethe Carlsen

Sekretær: Trine Kilgast
Pr. mand: Helle Marie Carlsen

Hanne Nielsen

Sara Rasmussen

Kasserer: Ulla Carlsen (uden for bestyrelsen)